english    dansk  STARTSIDEN SKOLEN KORTE KURSER LANGT KURSUS UDLEJNING DÄNISCHKURSE KONTAKT
Hovedfag
Fællesfag
Valgfag
Studietur Berlin
Studietur Egypten
Studietur Ukraine
INFO
MEDIER

Jaruplund Højskole ligger syd for den dansk/tyske grænse tæt på den charmerende havneby Flensborg og er mødested for unge fra hele Europa. Bl.a. vælger mange nordiske og østeuropæiske studerende et ophold på skolen.

Det internationale miljø giver gode muligheder for at få forbedret dine engelsk- og tyskkundskaber – og ikke mindst knytte venskaber på tværs af grænser og kulturelle forskelle. Der er typisk 20-30 elever per årgang, hvilket giver en intim atmosfære, hvor alle kender alle.
Jaruplund Højskole giver dig mulighed for i dejlige omgivelser at fordybe dig i musik, kunst eller sprog, enten som en del af din videre uddannelse eller for din rene og skære fornøjelses skyld!


Du kan vælge ophold på 12, 14 eller 16 uger.

Uge 1 -12 

Er rammerne fordybelse i hovedfag og studiekredse samt ture til lokalområdet, Hamborg og Studietur til Berlin og København

Uge 13 – 16 

Projektarbejde i en uge om Ukraine samt tre ugers studietur til Ukraine, hvor bl.a tidligere elever på højskolen viser dig det store lands kultur og seværdigheder.

Uge 17 - 20.

 Byder på 1 uges forberedelse om Egypten i fortid og nutid samt tre ugers studietur til Egypten. 



Et højskoleophold er en fri skoleform, hvor du selv sammensætter et skema ud fra din egen målsætning og dine egne ambitioner. Med en faglig kompetent og engageret undervisning gi’r vi dig mulighederne for at fordybe og dygtiggøre dig.


Fritid og weekender

Pejsestuen og opholdsstuen er ofte stederne, hvor hvert højskolehold udvikler sit særlige højskoledrive.  Det er især her, i mødet med andre,at højskolen sætter sit aftryk. Mange weekender  har program, som f.eks. den årlige elev-weekend med fest og besøg af tidligere elever, eller ture. Skolen har egen sauna, fitnessrum,biograf og gymnastiksal samt musikinstrumenter og kunstatelier. Der er masser af muligheder for at være kreativ og aktiv, både i undervisningen og fritiden, bl.a i de naturskønne omgivelser som skolen er placeret i.


Ture

Natur, historie og kultur; Jaruplund Højskole ligger centralt for oplevelser i alle kategorier.

Flensborg er en charmerende havneby med skønne, gamle huse og spændende butikker. Kulturlivet rummer både dansk og tysk. Som en del af opholdet kommer du til flere koncerter, jazz eller klassisk, og sikkert også en enkelt opera, samt museumsbesøg og kunstudstillinger. Den gamle, danske historie nærmest vælter op af jorden ved volden i Danevirke, ved Hedeby og i Slesvig. Og du kommer også på "naturtur" til marsken i Nordfrisland.


Priser for højskoleophold

Uge 1 -12 er ugeprisen 1200,- DKK pr. uge og inkluderer kost ,logi og undervisning samt ture inc. Berlintur.

Uge 13-16  uge pris 1200.- plus Ukraine (5000 kr) ialt 9.800kr.-

Uge 17-20  uge pris 1200.- plus Egyptentur  ialt 12.000 kr.-

Oveni prisen kommer prisen for materialer. Vi opkræver et engangsbeløb på 500 kr. ved ankomsten som dækker kopier etc. I enkelte fag, f.eks. kunstfagene skulptur og maleri betaler du desuden for de materialer du bruger.


Huskeliste til højskoleelever

Bopæl. Du skal ikke flytte din adresse, idet højskoleopholdet er midlertidigt.

Sygesikring. Medbring dit sygesikringsbevis. Skolen bruger det danske lægehus i Padborg. Ved akut lægebesøg bruger vi en tysk læge, derfor er det praktisk at henvende sig på kommunen og få udfærdiget et E 111, der bruges ved lægebesøg.

Post. Du kan benytte dig af højskolens danske postadresse:

Jaruplund Højskole, Postboks 55, 6330 Padborg.

Elevtelefon. Skolens elevtelefon er 0049 4630 1005  

Pengesager. Skolepenge m.v. betales i kroner. Du kan betale ugentlige eller månedlige rater pr. giro/bank eller til skolens kontor. . Det er desuden nyttigt at medbringe Euro til brug i lokalsamfundet.

Sengetøj. Du skal selv medbringe sengetøj og linned. Det kan også lejes af skolen for kr. 20 pr. uge.

Cykel. Skolen har nogle få cykler til udlån. Egen cykel kan medbringes, og evt. sendes som banegods til Padborg.

Jaruplund Højskole, Lundweg 2, D-24976 Handewitt - Postboks 55, DK-6330 Padborg - Tlf. +49 4630 969140, kontoret@jaruplund-hoejskole.de